20 MW, Étival-Clairefontaine, Frankrig
Anlægsspecifikationer
Kunde: | Papeteries Clairefontaine - Exacompta |
Kapacitet: | 22 MW, 45 bar, 25 tons/t samt lokal fjernvarme 45/35 C |
Sted: | Clairefontaine-Étival, Frankrig |
Anlægstype: | Procesanlæg |
Brændsel: | Træflis, knuste paller og have-/parkaffald |
Teknologi: | Biomasseforgasningsovn, dampkedel |
Status: | Kontrakt Januar 2023, under konstruktion |
Et perfekt match mellem Dall Energy og papirkoncernen Clairefontaine
Papirkoncernen Clairefontaine er i Frankrig anerkendt som en high-end papirfabrikant, der er en pionervirksomhed inden for bæredygtige praksisser gennem deres fokus på bevarelse af skove og vandløb.
Clairefontaines grønne ambitioner er et ideelt match med Dall Energys biomasseforgasnings-teknologi, da virksomheden var på udkig efter et alternativ til deres nuværende, gamle kedel, der er gasfyret.
Clairefontaine og Dall Energy skrev kontrakt på samarbejdet i januar 2023, og et biomassefyret kedelanlæg er nu under konstruktion. Det nye anlæg vil blive forbundet med et eksisterende kraftvarmeværk for at dække papirfabrikkens høje energikrav.
Optimal teknologi muliggør maksimal energiudnyttelse
Clairefontaines valg af Dall Energys teknologi var ikke kun begrundet i den meget rene teknologi med meget lave emissioner, men også fordi Dall Energys teknologi gør det muligt at variere lasten mellem 10 % og 100 %, næsten som var det et gasfyret anlæg, hvilket er afgørende i en industriproduktion.
Som en ekstra fordel bliver overskudsvarme fra processen benyttet til at levere varme til fabrikkens kontorer og haller, og røggassen, som er meget ren og uden ret mange partikler bliver ledt over til den nærliggende fabrik Omya, hvor CO2 bliver benyttet i dennes produktionsproces. Det er således en ideel måde at udnytte alt energien i brændslet, samtidig med at CO2 trykket reduceres.
Clairefontaine: en historisk og familieejet virksomhed
Papirfabrikanten Clairefontaine blev grundlagt helt tilbage i 1858 af Jean-Baptiste Bichelberger, og virksomheden er i dag hovedsageligt familieejet. Clairefontaine er en eksklusiv papirproducent, der specialiserer sig i skole-, kunstner-, kunsthåndværks- og kontorartikler.
Virksomheden er nu en del af Exacompta-Clairefontaine gruppen, som indeholder omkring 50 virksomheder og har over 3200 ansatte spredt på tværs af Europa og Afrika, inklusiv 580 medarbejdere ved Papeteries de Clairefontaine, papirmøllen i Étival-Clairefontaine, Frankrig.
Virksomheden har siden sin opstart i midten af det 19. århundrede haft en bæredygtig strategi. I sin spæde start brugte Clairefontaine f.eks. overskydende pjalter fra den lokale tekstilproduktion til deres papirproduktion.
Denne bæredygtige metode sikrede også virksomhedens vækst, og inden for et par år var Clairefontaine blevet én af de vigtigste fabrikker i Vosges regionen.