Spørgsmål? Kontakt os

20 MW varmeværk, Silkeborg, Danmark

Tegning af det kommende Dall Energy varmeværk.

Anlægsspecifikationer

Kunde: Silkeborg Forsyning
Sted: Silkeborg, Danmark
Anlægstype: Varmeværk
Kapacitet: 20 MW varme
Brændsel: Træflis og have-/parkaffald
Teknologi: Kraner, forgasningsovn, kedel, scrubber, quench, skorsten & brændselshåndtering
Kontrakt: Januar 2023

Solvarme og forgasningsteknologi i forening

Det andet største solvarmeanlæg i verden befinder sig i Silkeborg, Danmark. Anlægget er driftet af Silkeborg Forsyning, som indgik en kontrakt med Dall Energy i januar 2023.

Fjernvarmenettet vil anvende Dall Energys forgasningsanlæg med henblik på en optimeret varmeproduktion, i samspil med solvarme og varmepumper. 

Dall Energys leverance til Silkeborg er en totalentreprise, der inkluderer alt fra brændselshåndtering med kraner, forgasningsovn, kedel, scrubber, quench og til og med skorsten.

 

Øjeblikket, hvor Dall Energy skrev kontrakt med Silkeborg Forsyning foreviget.

 

Dall Energy anlægget er fleksibelt i alt slags vejr

"Når solen gemmer sig bag en sky, får vi brug for varmekilder, mens vi kan have brug for at skrue ned for varmeproduktionen igen, når solen står højt på himlen " - Mogens Lyhne, projektchef hos Silkeborg Forsyning. 

Derfor er Dall Energys teknologi ideel i forhold til at følge årets sæsoner og vejr. Anlægget kan nemlig justeres op eller ned i kraft alt efter hvilke varmebehov, der er efterspørgsel efter. Dall Energys anlæg kan reguleres helt ned til 10% last, og kan reguleres ret hurtigt op og ned, hvilket ikke er muligt med et traditionelt ristefyret anlæg, som typisk kun kan gå ned til 30% last.

Samspillet imellem Dall Energy’s unikke teknologi og de to elektriske varmepumper fører til en effektivitets forbedring på 25% for varmepumperne. Det lave COP niveau for varmepumperne om vinteren vil nemlig blive forbedret ved at anvende varmt vand fra Dall Energy anlægget og omvendt benyttes det kolde vand i Dall Energys kondenseringsanlæg.